Vælgererklæring

Alle danske statsborgere over 18 år kan give en vælgererklæring til et nyt dansk parti. Det betyder ikke, at man er forpligtet til at stemme på partiet, men at man mener, at partiet bør have ret til at opstille ved næste folketingsvalg.

Når en vælger ønsker at give et parti sin vælgererklæring, giver vælgeren sin e-mailadresse til partiet, som indtaster e-mailadressen i vælgererklæring.dk. Efter syv dages betænkningstid får vælgeren automatisk en invitationsmail med et link, som vælgeren klikker på. Derefter logger vælgeren ind med NemID og bekræfter sin vælgererklæring. Til sidst sendes en kvittering til vælgerens Digitale Postkasse (eBoks). Dyrevelfærdspartiet modtager ingen personlige oplysninger. En vælgererklæring er gyldig i 18 måneder.

Sådan giver DU Dyrevelfærdspartiet en vælgererklæring

Send en e-mail til : ve@dyrevelfaerdspartiet.dk

Der behøver ikke at stå noget i selve e-mailen. Heller ikke i emnefeltet.
Når du modtager et autosvar fra partiet, har vi modtaget din tilkendegivelse.

Hvis du virkelig ønsker dyrevelfærd, bør du give Dyrevelfærdspartiet en vælgererklæring.
Vil du bruge den tid det tager, vil vi være dig dybt taknemmelig.

Der skal bruges 20.109 godkendte vælgererklæringer,
for at vi kan blive opstillings-berettigede.

Alle henvendelser via e-mail email@dyrevelfaerdspartiet.dk